Rødbede Brownie!

Jeg har lavet endnu en lækker Brownie til jer – denne gang er hovedingrediensen rødbeder.

Og jo, den smager virkelig godt selvom den indeholder ”grøntsager”.

Den er svampet, saftig og virkelig lækker. Prøv bare at se billederne – der kan I se, hvor svampet den faktisk er.

Har du prøvet at bage kager med grøntsager i?

Hvis ikke, så lad det her være den første du prøver 😉

Den er glutenfri, fri for mælkeprodukter og raffineret sukker.

Hvis du gerne vil kende kalorieindholdet pr. 100 gram på denne kage, så står den på min app. Find min app lige her! Ved køb af min app, får du opskrifterne, før de kommer på bloggen – og du får kalorieudregninger på mine nyeste opskrifter. App’en koster 49 kr. men du får en app uden reklamer, og som bliver opdateret med nye opskrifter jævnligt. De 49 kr. er et engangsbeløb.

Prøv også opskriften på min Kikærte brownie!

Opskriften på Rødbede brownie!

Kagen:

  • 250 g kogte rødbeder
  • 120 g ‘juicy’ dadler
  • 20 g kakaopulver
  • 2 stk æg
  • 10 g loppefrøskaller
  • 30 g kokosolie
  • 30 g 70% mørk chokolade
  • 1 tsk bagepulver
  • Lidt salt

Topping:

  • 1,5 dl soya piskefløde
  • 125 g friske hindbær
  • Lidt hakket chokolade
  • Mynteblade

Fremgangsmåde: 

  1. Skræl rødbederne, halver dem og skær dem ud i stykker. Kog dem derefter i 15 min.
  2. Hæld vandet fra rødbederne, når de er kogt, og put dem i en foodprocessor. Lad dem lige køle lidt af, inden du forsætter.
  3. Pil stenene ud af dadlerne og put dem ned til rødbederne – tilsæt kakao, kokosolie, loppefrøskaller, æg og salt, og blend så det hele godt sammen.
  4. Husk at skrabe ned fra kanterne engang imellem – så alt bliver blendet.
  5. Tilsæt til sidst hakket chokolade og bagepulver – og blend lige lidt til sidst.
  6. Put nu dejen i en form – som har en diameter på 22 cm – med bagepapir i.
  7. Bag kagen i 20-25 min ved 200 grader i varmluftovn.
  8. Når den er bagt færdig, skal den køle helt af.
  9. Pisk fløden, hak chokoladen og vask hindbærrene og put det oven på kagen. Pynt til sidst lidt af med mynteblade.

Velbekomme!