Banan-peanutbutter kage!

Jeg har sagt det før – og nu siger jeg det igen: Banan, peanutbutter og chokolade er den bedste smags-kombi sammen.

I dag kom min mor forbi – og jeg havde lige et par bananer, der skulle bruges. Så for at vi kunne få lidt til eftermiddagskaffen – så biksede jeg lige hurtigt denne lækre kage sammen. Den er meget simpel – men vanvittig lækker!

Anna-Olivia’s kommentar til kagen var: “Lækker kage mor, må jeg få mere?”

Derudover er den lavet på meget få ingredienser – du skal kun bruge 8-10 ting til kagen!

Den er glutenfri, mælkefri og fri for raffineret sukker!

Prøv også opskriften på mine N’icecream med peanutbutter – Find opskriften lige her!

Hvis du gerne vil kende kalorieindholdet pr. 100 gram, så står den på min app. Find min app lige her! Ved køb af min app, får du opskrifterne, før de kommer på bloggen – og du får kalorieudregninger på mine nyeste opskrifter. App’en koster 49 kr. men du får en app uden reklamer, og som bliver opdateret med nye opskrifter jævnligt. De 49 kr. er et engangsbeløb.

Opskriften på banan/peanutbutter kage!

6-8 stykker

  • 200 g modne bananer
  • 100 g “juicy” dadler
  • 50 g glutenfri havregryn
  • 80 g peanutbutter
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g 70% chokolade
  • Lidt salt

Pynt:

  • 50 g 70% chokolade
  • 30 g hakket peanuts
  • lidt jordbær
  • Mynte blade

Fremgangsmåde:

  1. Skræl bananerne og fjern stenene fra dadlerne.
  2. Put alle ingredienserne i foodprocessoren – undtagen chokoladen.
  3. Blend det hele godt sammen.
  4. Hak chokoladen – og vend den rundt i dejen.
  5. Hæld nu dejen op i en rund form – med en diameter på ca. 20 cm.
  6. Put bagepapir i formen og hæld dejen op i formen.
  7. Bag nu kagen i 20 min. ved 190 grader i varmluftovn.
  8. Når kagen er bagt færdig – så hak chokoladen til pynt og drys den over den lune kage.
  9. Lad det stå og smelte, og smør det så ud på kagen.
  10. Hak peanuts og drys dem over kagen.
  11. Når kagen er kølet af – pynter du med jordbær og mynteblade.

Velbekomme!