Lun quinoasalat med blomkål og broccoli!

Nu skal det ikke kun være søde sager, der er her på min blog 😉 Vi prøver også lige med lidt grøntsager!

Her har I en virkelig lækker og smagfuld salat – som kun tager 20 min. at lave.

Salaten vil være super lækker til et stykke kød. Hvis du får denne salat – så behøves du ikke andet til dit kød, da den er meget mættende.

Prøv også opskriften på ‘fløde kartofler på en ny måde’ – som også er virkelig lækkert tilbehør til dit kød!

Opskriften på Lun quinoasalat med blomkål og broccoli!

4 Pers.

  • 150 g kogt quinoa (ca. 50 g ukogt quinoa).
  • 1 lille blomkål
  • 400 g broccoli
  • 1-2 tsk karry
  • 1 spsk rapsolie
  • Salt og peber
  • 1 bk blandet cherrytomater (200 g)
  • 50-100 g Puck feta ost

Fremgangsmåde:

  1. Kog quinoaen i 15 min.
  2. Fjern stilk fra broccoli og blomkål og vask det godt.
  3. Snit nu broccoli og blomkål fint.
  4. Varm nu panden op med olie og brænd karryen af.
  5. Put nu broccoli og blomkål på panden – og vend det godt rundt.
  6. Lad det stå i ca. 5 min. hvor du rører godt rundt i det.
  7. Tilsæt nu quinoaen og vend det godt sammen.
  8. Halver tomaterne og smuldr fetaen.
  9. Drys det over salaten og server den sammen med et lækkert stykke kød.

Velbekomme!