Lækre, luftige og glutenfri chokoladeboller uden æg og mælkeprodukter!
Endnu engang er jeg imponeret over, at man kan lave så lækre og luftige glutenfri boller!
Disse chokoladeboller er næsten ligeså lækre som alm. chokoladeboller – og de er lette og luftige
Har du prøvet mine Glutenfri Spinatboller? Ellers kan du finde opskriften lige HER!
Hvis du gerne vil kende kalorieindholdet pr. 100 gram på disse boller, så står den på min app. Find min app lige her! Ved køb af min app, får du opskrifterne, før de kommer på bloggen – og du får kalorieudregninger på mine nyeste opskrifter. App’en koster 49 kr. men du får en app uden reklamer, og som bliver opdateret med nye opskrifter jævnligt. De 49 kr. er et engangsbeløb.
Opskriften på luftige og glutenfri chokoladeboller!
Til 6 stk.
- 15 g gær
- 3 dl lunkent vand
- 2 spsk loppefrøskaller
- 50 g mørk chokolade
- 1,5 tsk rørsukker (madpakken til gæren)
- 1 lille tsk kardemomme (kan undlades)
- 1/2 tsk salt
- 50 g kikærtemel
- 100 g quinoamel
Fremgangsmåde:
- Smuldr gæren i skålen til din røremaskine, og tilsæt så lunkent vand, sukker og loppefrøskaller.
- Rør det nu godt sammen til det bliver en gele/grød.
- Tilsæt nu hakket chokolade, kardemomme og salt, og rør igen.
- Tilsæt begge slags mel, og rør dejen til en god grød.
- Tag en skål vand, og form bollerne med en ske (lidt ligesom når du laver frikadeller). Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir.
- Lad dem stå og trække/hæve i 30 min. med et viskestykke over.
- Bag nu bollerne i 20 min. ved 180 grader i varmluftovn.
- Når bollerne er bagt færdige, skal de lige køle lidt af.
- Server dem lune med koldt smør!
Velbekomme!
De er super lækre, dine chokoladeboller. Jeg bagte dem i dag 👌🏼
Hvor er det bare dejligt at høre🙏🏻
Tak for din skønne feedback🙏🏻❤️
Hej Helene.
Kan man blende quinoa og kikærter, for at få det til mel?
Ser lækkert ud, og glæder mig til st prøve dem😊
Mvh Helle
Bruger du den gule fiberhusk til bagning?
Hej Helene
Jeg vil prøve at bage dine lækre boller i dag, både med spinat og dem med chokolade 😊
Har du prøvet at fryse dem ned?
Jeg har jævnligt overnattende gæster der elsker mit bagværk, så derfor ville jeg lave større portioner til at tag op.
Vh
Susanne