Glutenfri banan/chokobrud

Lækre og svampede Banan/Chokobrud, perfekte til ungernes madpakke eller til en lækker brunch.

De er glutenfri, mælkefri og fri for raffineret sukker.

Opskriften er nem og lige til – ligesom mange af mine andre opskrifter.

Hvis du gerne vil kende kalorieindholdet pr. 100 g – så står den på min app. Find min app lige her! Ved køb af min app, får du opskrifterne, før de kommer på bloggen – og du får kalorieudregninger på mine kager. App’en koster 49 kr. men du får en app uden reklamer, og som bliver opdateret med nye opskrifter jævnligt. De 49 kr. er et engangsbeløb.

Prøv også opskriften på mine glutenfri Squashboller!

Opskriften på glutenfri Banan/chokobrud!

6-8 stk. 

  • 15 g gær
  • 2 dl lunkent vand
  • 1 æg
  • 100 g banan
  • 50 g 70% chokolade
  • 20 g loppefrøskaller
  • 10 g chiafrø
  • 50 g kikærtemel
  • 50 g glutenfri havregryn
  • Lidt salt

Fremgangsmåde:

  1. Tag 2 dl. lunkent vand og smuldr gæren deri.
  2. Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter æg, most banan, loppefrøskaller og chiafrø.
  3. Rør igen godt sammen.
  4. Hak nu chokoladen og tilsæt chokolade, kikærtemel, havregryn og salt – rør igen, og lad det nu stå og trække 5-10 min. i skålen.
  5. Lav 6-8 klatter af dejen med en ske, og put det på en bradepande med bagepapir.
  6. Bag nu klatterne i 20 min. ved 200 grader varmluftovn.
  7. Når de er færdigbagt og kommet ud af ovnen – skal de lige stå og trække lidt.
  8. Server dem derefter med iskoldt smør eller hjemmelavet nutella!

Velbekomme!