Sundere Snickers!

Lækre, saftige og sundere Snickers – energimæssigt ligger de meget op ad en almindelig Snickers – men dem her kan kroppen bruge til noget.

De indeholder gode fedtstoffer og lækre sager, som er gavnlige for kroppen.

De er glutenfri, mælkefri, fri for æg og raffineret sukker.

Hvis du gerne vil kende kalorieindholdet – så står den på min app. Find min app lige her! Ved køb af min app, får du opskrifterne, før de kommer på bloggen – og du får kalorieudregninger på mine kager. App’en koster 49 kr. men du får en app uden reklamer, og som bliver opdateret med nye opskrifter jævnligt. De 49 kr. er et engangsbeløb.

Prøv også min opskrift på Hjemmelavet twix – Find opskriften lige her!

Opskriften på sundere Snickers!

Til 5 stor eller 10 små stk.

Bunden: 

  • 50 g mandler
  • 75 g havregryn
  • 100 g ‘Juicy’ dadler (Vejes af når stenene er fjernet).
  • 1 spsk kakako
  • 30 g crunchy peanutbutter
  • 2 spsk vand

‘Karamellen’:

  • 75 g ‘Juicy’ dadler
  • 10 g kokosolie
  • 1 spsk kogende vand

Toppen:

  • 40 g saltet peanuts
  • 50 g mørk chokolade 70%

Fremgangsmåde: 

  1. Put alle ingredienserne til bunden i en foodprocessor – og blend det, så det kan samles.
  2. Saml bunden til en firkant, der er 10*10 cm og ca. 1 cm høj.
  3. Blend karamellen – fjern stenene fra dadlerne, put dem i en minihakker sammen med kokosolie og kogende vand.
  4. Blend det til en karamel-lignende masse og smør den på bunden.
  5. Fordel peanuts på karamellen og tryk dem ned, så de sidder fast.
  6. Smelt chokoladen over vandbad og hæld den så over de peanuts, du lige har fordelt på bunden.
  7. Smør chokoladen udover det hele og lad den størkne.
  8. Skær dem nu ud i 5 eller 10 stykker – de er nu klar til, at du kan spise dem.

Velbekomme!