Samarbejde med Castus.dk
I samarbejde med Castus.dk har jeg udviklet disse madpakke-muffins – til den søde tand. Som I kan se i alle mine andre opskrifter, så elsker jeg at søde mine kager med dadler. Men Castus.dk produkter er også skønne at søde sit bagværk med – da de indeholder sukker fra frugt og ikke raffineret sukker.
Madpakke-muffins kan bruges til både børns og voksnes madpakker – så er du en af dem, der mangler noget sødt, men lidt sundere, til madpakken – så prøv dem her. De indeholder kun gode og mættende ting – som kan holde dit blodsukker stabilt.
Anna-Olivia elsker at få lidt lækkert, når hun bliver hentet fra vuggestuen, og vi har en lang vej foran os, da hun stadig går i vuggestue i Odder (og vi bor i Ry). Så derfor har jeg tit en lille snack med til hende. Det kan være en frugtstang/grinebider fra Castus og nogen friske bær. Hun elsker at side og se ‘Paw Patrol’ på vej hjem og få sin lille snack.
Opskriften på madpakke muffins!
6 stk.
- 50 g. glutenfri havregryn
- 40 g mandler
- 2 spsk chiafrø
- 3 stk æg
- 60 g 70% chokolade
- 5 stk castus frugtstænger med æble/hindbær
- 1 tsk bagepulver
Fremgangsmåde:
- Blend mandler og havregryn til mel.
- Blend frugtstængerne med æggene.
- Rør nu alle ingredienserne sammen – hak chokoladen og bland halvdelen af chokoladen i dejen.
- Hæld nu dejen op i 6 muffins-forme og bag dem i 15 min. ved 180 grader i varmluftovn.
- Når de er bagt færdige – drysser du resten af den hakkede chokolade over og pynter dem med friske bær. En nem, sund og lækker lille snack til madpakken.
Velbekomme!
[…] Prøv også opskriften på: Madpakke muffins – til den søde tand! […]