Studenterbrød med kikærter!

”Studenterbrød med kikærter – kan det virkelig smage godt?”

Jeg tror, at det er det  I tænker nu – og ja, det kan det. De er så lækre og ja, de smager af studenterbrød 😀

De er fri for æg, gluten, mælk og raffineret sukker 😀

Hvis du gerne vil vide kalorieindholdet på dem – så kan du finde det på min app – app’en kan du finde lige HER!

Opskriften på Studenterbrød!

8 stk.

Trøffel:

  • 240 g kikærter på dåse
  • 15 stk. ‘juicy’ dadler
  • 3 spsk sukkerfri marmelade (valgfrit hvad smag du vil havde).
  • 2 spsk kakaopulver
  • 30 g mandler
  • 2-3 spsk stærk kaffe eller kogende vand
  • 2 tsk rom aroma

Bunden:

  • 50 g mandler (hakket til mel)
  • 50 g glutenfri havregryn (hakket til mel)
  • 20 g kokosolie
  • 2-3 spsk rismælk

Midten og toppen: 

  • 3 spsk valgfri sukkerfri marmalade
  • Lidt kokosmel

Fremgangsmåde:

  1. Hæld kikærterne over i en sigte og skyl dem godt. Inden du putter dem i foodprocessoren, så sørger for at dryppe dem godt af.
  2. Put dem i en foodprocessor sammen med dadlerne (husk at fjerne stenene) og mandlerne. Blend det hele så godt sammen som muligt.
  3. Tilsæt nu resten af ingredienserne og blend det hele godt sammen.
  4. Sæt nu trøffelmassen på køl i 30-60 min.
  5. Lav bunden imens – blend mandlerne og havregrynene til mel i en minihakker.
  6. Rør mel, kokosolie og rismælk sammen.
  7. Læg nu dejen imellem 2 stykker bagepapir og rul dejen ud til 20*15 cm, den skal være ca. 5 mm. tyk.
  8. Bag bunden ved 200 grader varmluftovn – i 10-12 min.
  9. Lad nu bunden køle helt af – og derefter kan du smøre marmelade på bunden.
  10. Tag nu trøffeldejen – læg dem mellem 2 stykker bagepapir, og rul den ud i samme mål som bunden. Den skal være ca. 1 cm tyk.
  11. Læg nu bunden og trøffeldejen sammen.
  12. Skær nu studenterbrødene ud i 8 stykker – drys kokosmel over dem, og server dem til en god gang kaffe!

Velbekomme!

Husk at i kan finde alle mine opskrifter samlet på min app – Her får i alle mine opskrifter samlet et sted, uden en masse reklamer. Min app indeholder lidt over 200 opskrifter. Den koster KUN 49 kr. og det er et engangsbeløb. Tryk på billedet nedenunder – og kom direkte ind til app’en!