Kikærte Gulerodskage!

Den efterspurgte kikærte gulerodskage er nu lavet 😀

Der er rigtig mange af jer der spørge efter kalorieberegning på kagerne – og dem kan i få hvis i køber min app. Find den lige her!

Alle kikærtekagerne er nemme at lave og lige til at gå til – så hvis du mangler en sundere kage til dig og din familie eller til nogen gæster – så prøv da en kikærtekage.

De er allesammen glutenfri og fri for raffineret sukker. Størstedelen af dem er også fri for mælk!

Hvis du gerne vil have en opskrift uden kikærter – så kan du prøve denne gulerodskage!

Opskriften på Kikærte gulerodskage!

Kagen:

  • 240 g kikærter på dåse
  • 150 g ‘juicy’ dadler
  • 1,5 tsk stødt kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 stk æg
  • 1 dl rismælk eller minimælk
  • 100 g revet gulerod
  • Lidt salt
  • Eget valg – tilføj evt. 30 g rosiner og 30 gram hakket mandler

Topping:

  • 200 g Philidelphia neutral
  • 50 g sukrin melis
  • 1 tsk vaniljepulver

Fremgangsmåde: 

  1. Hæld kikærterne op i en sigte og vask dem godt.
  2. Put alle kikærter og dadler i foodprocessoren og blend det godt.
  3. Put alle de andre ingredienser i foodprocessoren (undtagen gulerødderne) og blend det hele godt sammen. Den må gerne blive blendet i et par min.
  4. Riv gulerødderne og vend dem i dejen.
  5. Hæld dejen op i et bagefastfad (30*15 cm) med bagepapir – og bag kagen i 30 min. ved 200 grader varmluftovn.
  6. Når kagen er bagt færdig – skal den køle helt af.
  7. Rør ostecremen sammen og sæt den på køl i en sprøjtepose.
  8. Når kagen er kølet helt af, kan du sprøjte ostecremen på kagen – den er nu klar til servering!

Velbekomme!

Husk at i kan finde alle mine opskrifter samlet på min app – Her får i alle mine opskrifter samlet et sted, uden en masse reklamer. Min app indeholder lidt over 200 opskrifter. Den koster KUN 49 kr. og det er et engangsbeløb. Tryk på billedet nedenunder – og kom direkte ind til app’en!