Kikærte Brownie!

Er selv ret vild med en lækker snasket brownie. Så skulle da lige prøve og lave en som man kan spise med lidt bedre samvittighed.

Hoved ingredienserne er kikærter, dadler og chokolade. Istedet for hvedemel, så er den bagt med kikærter som ‘mel’.

Har du prøvet og bage kage med kikærter? Det bliver faktisk ret så lækkert.

Hvis du gerne vil vide kalorieindholdet på den – så kan du finde det på min app – app’en kan du finde lige HER!

Prøv også min mazarinkage lavet på kikærter – find opskriften lige her!

Opskriften på Kikærte Brownie!

15 stykker.

  • 240 g kikærter (1 dåse).
  • 200 g dadler
  • 3 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g smør
  • 5 spsk kakao
  • 65 g mørk chokolade 70%
  • 30 g mandler
  • Lidt salt

Topping: 

  • 75 g mælke chokolade
  • 30 g ristet hasselnødder
  • Lidt jordbær eller blåbær til pynt

Fremgangsmåde: 

  1. Hæld væden fra kikærterne og skyld dem godt.
  2. Put kikærterne og dadlerne i en foodprocessor – husk og fjern stenene fra dadlerne. Blend det nu godt sammen.
  3. Tilsæt nu æggene, vaniljepulver, et drys salt og bagepulver og blend så igen.
  4. Smelt smørret sammen med kakao.
  5. Put smør og kakao i foodprocessoren og blend det hele til en ensartet dej.
  6. Hak chokolade og mandlerne og vend det rundt i dejen med en dejslikker.
  7. Hæld nu dejen op i et ovnfast fad med bagepapir. Jeg brugte et fad der var 30*16 cm.
  8. Bag nu kagen i 20 min. ved 180 grader i varmluftovn.
  9. Lad derefter kagen køle af.
  10. Rist hasselnødderne, du skal kunne trille skallen af dem
  11. Hak mælkechokoladen og smelt den over vandbad.
  12. Hak hasselnødderne og vend dem rundt i chokoladen.
  13. Smør det nu på kagen og pynt med bær.
  14. Derefter er kagen klar til servering!

Velbekomme!

 

Husk at i kan finde alle mine opskrifter samlet på min app – tryk på billedet nedenunder og kom direkte ind til app’en! App’en indeholder nu over 200 opskrifter – og den bliver løbende opdateret med nye opskrifter! Den koster 49 kr – og det er kun et engangsbeløb! Så du får en ‘kogebog’ til 49 kr, som bliver opdateret hele tiden!