Gluten- og mælkefri honninghjerter!

Glædelig 15. December!

Under 15. låge af min julekalender – gemmer der sig en opskrift på: Gluten- og mælkefri Honninghjerter! Mums mums siger jeg bare! Anna-Olivia har godkendt dem, hun smagte dem en gang – og sagde så ‘Mere, mere mor’. Hun er bare så skøn, og man skal vel høre sandheden fra små børn.

Kender du nogen med glutenallergi (Cøliaki) eller mælkeallergi og som elsker julekager – så er dette sikkert en opskrift for dem! Jeg synes det er skønt at lave disse opskrifter, så vi alle kan nyde godt af julen søde sager.

Opskriften!

5 store hjerter eller 20 små hjerter

  • 100 g honning
  • 100 g kokossukker
  • 75 g kokosolie
  • 1/2 tsk natron
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/4 tsk ingefær
  • 1/4 tsk kardemomme
  • 1/4 tsk allehånde
  • 250 g quinoamel
  • 1 stk æg

Toppen:

  • 150 g chokolade
  • Glasur lavet på flormelis og past. æggehvide

Fremgangsmåde:

  1. Smelt kokosolie, kokossukker og honning sammen, og lad det køle af.
  2. Rør alle de tørre vare sammen og rør nu ægget sammen med de tørre ingredienser.
  3. Rør nu den afkølet honning/sukkerlage i melet.
  4. Rør den så godt sammen, til den er samlet og fin.
  5. Lad nu gerne dejen stå i 1-2 døgn (honningkagedej må gerne stå en måned, før det bages). Men så længe kan jeg ikke vente.
  6. Drys mel på bordet, og rul dejen ud så den er ca. 1 cm. tyk.
  7. Tryk hjerterne ud, og læg dem nu på en bageplade med bagepapir.
  8. Bag dem i 15 min ved 180 grader (varmluftovn).
  9. Når de er færdigbagt skal de køle helt af.
  10. Smelt chokoladen over vandbad.
  11. Hvis du laver små hjerter, kan du bare dyppe dem i chokoladen – hvis du har lavet de store, er det nemmest at pensle dem.
  12. Lad chokoladen størkne, og lav så glasuren.
  13. Dekorere kagerne med glasur.
  14. Servere dem derefter sammen med et varmt glas gløgg eller kaffe.

Velbekomme!

Husk at i kan finde alle mine opskrifter samlet på min app – Her får i alle mine opskrifter samlet et sted, uden en masse reklamer. Min app indeholder lidt over 200 opskrifter. Den koster KUN 49 kr. og det er et engangsbeløb. Tryk på billedet nedenunder – og kom direkte ind til app’en!