Saftige kyllingdeller med æble og gulerod!

Saftige kyllingdeller med æble og gulerod!

Jeg synes nemt at hakket kyllingkød kan blive tørt – men de her kyllingdeller er bare lækre, fyldt med smag og virkelig saftige! Grunden er nok at de indeholder en del grønt.

Til disse frikadeller lavede jeg en lækker og mættende salat med linser og råsyltet beder. Elsker efterårets mange lækre og grove grøntsager – er især helt vild med bolsje beder, de er bare så smukke og dekorative i en salat.

Hvad for en grov grøntsag er i vilde med?

Opskriften på kyllingdeller!

Til 12 stk.

  • 450 g hakket kyllingkød
  • Salt
  • Peber
  • 1 æble
  • 2 mellem store gulerødder
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 æg
  • 1/2 dl minimælk, vand eller andet vædde
  • 1/2 dl havregryn
  • 1,5 spsk chiafrø

Fremgangsmåde:

  1. Rør kødet sejt med salt og peber.
  2. Rengøre æblet, gulerødderne, hvidløg og rødløget.
  3. Riv æblet, løget og gulerødderne på den grove side af rivejernet og pres hvidløget i hvidløgspresseren.
  4. Rør det nu i kødet.
  5. Tilsæt æg, mælk, havregryn og chiafrø – og rør nu farsen godt sammen
  6. Stil den i køleskabet i 1/2 – 1 time og lad den stå og trække.
  7. Når den har trækket godt – så varm en pande op med lidt olie/smør og steg frikadellerne.
  8. Du kan vælge at brune dem af, også gennemstege dem i ovnen. Men du kan og så bare stege dem færdig på panden.

Opskriften på Salat med linser, æbler og råsyltet beder!

4 personer

Salaten:

  • 200 g rød linser
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 4 blade grønkål
  • 2 små gule beder
  • 2 små hvide beder
  • 2 små bolsje beder
  • 1 æble
  • 1 håndfuld saltet nødder efter eget valg

Marinaden til bederne:

  • 2 spsk lys balsamico eddike
  • saften fra 1 citron
  • 1 spsk honning
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Vask linserne godt og kog dem i 30-35 min.
  2. Skræl bederne og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern.
  3. Rør marinaden sammen.
  4. Put bederne i en frost pose og hæld marinaden ned til dem, vend det godt sammen og lad dem nu trække i ca. 30 min.
  5. Vask spinat og grønkål godt – og hak det fint.
  6. Når linserne er færdige, skal de køle lidt af – vend dem derefter sammen med salaten.
  7. Skær æblet i tern og vend dem i salaten.
  8. Læg bederne oven på salaten og hæld marinaden ud over.
  9. Vend det godt sammen – drys nødderne over – og servere det så!

Velbekomme!

Husk at i kan finde alle mine opskrifter samlet på min app – uden en masse reklamere. App’en indeholder lidt over 200 opskrifter og koster KUN 49 kr. Den bliver ofte opdateret med nye opskrifter. Tryk på billedet nedenunder og kom direkte ind til min app.