Laks på grøn bund!

Laks på grøn bund!

Laks på grøn bund!

En virkelig nem og lækker ret! Tager kun 10 min. at lave – også skal den kun lige bages i ovnen i 20 min. Så det er bare fastfood når det er bedst.

Så hvis du har en aften hvor det skal være sundt og nemt – så prøv denne ret!

Fisk er jo så sundt – så vi må heller få lidt fiske opskrifter her på bloggen – er det noget i gerne vil have noget mere af?

Dette er en lidt ‘blød’ ret – så du kan godt servere lidt crunch til retten. Måske lidt salt bagte nødder eller lidt salt ristet græskarkerner.

Laksen skal lægge oven på grøntsagerne, når det skal bages. Men hvis du ikke er vild med at dine grøntsager skal få laksesmagen, så lav grøntsagerne og laksen i hver deres fad 😉

Prøv også retten: Fyldt kyllingbryst med ‘fløde kartofler’ på en ny måde!

Laks

Opskriften!

Til 4 personer.

  • 4 stykker laks
  • 1/2 rød spidskål
  • 1/2 spidskål
  • 1 stk. broccoli
  • 1 stk. squash
  • 250 ml Oma fløde 26% (alm. fløde kan også bruges)
  • Salt og peber (chili kan også tilsættes).

Fremgangsmåde:

  • Fjern skindet fra laksen og kværn salt og peber ud over det.
  • Snit kålen fint. broccolien plukkes i små buketter og squashen køres igennem en spiralizer!
  • Vend grøntsagerne rundt i et fad og kværn salt, peber og måske chili ud over dem.
  • Hæld fløden over grøntsagerne og læg laksen oven på eller ved siden af i et andet fad.
  • Sæt det i ovnen ved 180 grader i 20 min.
  • Derefter er det klar til servering – servere fuldkorns pasta til hvis du ikke synes der er nok mad i denne ret – eller hvis du vil have flere grøntsager til, så lav en lækker salat til 😉

Velbekomme!

Laks på grøn Bund

Husk at i kan få alle mine opskrifter samlet på min app – tryk på billedet nedenunder og kom direkte ind til min app!