Cremet Jordbær is – lavet på 7 ingredienser!

Jordbær is

Jordbær is

Cremet Jordbær is – lavet på 7 ingredienser!

Sidste år købte jeg mig et par isforme, som jeg brugte rigtig meget. Jeg fik lavet en del forskellige is opskrifter – selvom vejret ikke rigtig var til det. Nu er der kommet sol og sommer til Danmark – og derfor vil jeg gerne have gang i mine isforme igen.

Køb isformene her!

Elsker at lave is, især nogen der ikke tager lang tid at lave. Disse jordbær is tog mig maks. 10 minutter at blende sammen. Is massen kan spises så snart den er blendet sammen. Eller du kan gøre som jeg – hælde det i forme og overtrække dem med chokolade, efter de er frosset helt ned.

Har lavet dem efter en opskrift – som jeg lærte i hjemmekundskab i 8. klasse, så det er ved at være mange år siden.

Den måde jeg har lavet isene på, er med fløde og mælk. Men de kan også laves vegansk, hvis du vil det! Så skal du bare bruge soya piskefløde og soya/rismælk, istedet for piskefløde og mælk.

Jordbær is

Opskriften på jordbær isene!

6 stk.

Is massen:

  • 300 g frosne Jordbær (brug nogen danske jordbær du selv har frossen ned).
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl Minimælk
  • 10 ‘Juicy’ dadler (husk at fjern stenene).
  • 1 tsk. Vaniljepulver

Overtræk:

  • 200 g 70% eller 80% Chokolade
  • 1 spsk. Kokosolie

Fremgangsmåde: 

  1. Put alle ingredienserne til is massen i en food processor.
  2. Blend is massen godt sammen.
  3. Hæld den nu op i is formene, og sæt dem på frost et par timer.
  4. Hvis du vil overtrække isene, så smelt chokoladen over vandbad og tilsæt kokosolien. (Kokosolien gøre at chokoladen, er lidt nemmere at hælde over isene).
  5. Tag en af isene, hold den over en skål og hæld chokoladen over.
  6. så gøre du indtil alle isene er overtrukket med chokolade.
  7. Isene kan sagtens spises uden chokolade.

Velbekomme!

Prøv også Hjemmelavet isbåde – Find opskriften her!