Madplan uge 41 med indkøbsliste!

Squash spaghetti med kødsovs!

Squash spaghetti med kødsovs!

Squash spaghetti er virkelig et lækkert alternativ til almindelige spaghettier – jeg er vild med dem, og vil selv mene at de har næsten samme konsistens som spaghetti. Har du prøvet?

Når jeg laver squash spaghetti bruger jeg denne spiralizer – en GEFU spirilli 2.0. Den er lille og fylder ikke meget i køkkenskabet – også er den bare genial!

Hvis du vælger squash spaghetti kan du spare en del kalorier på dette måltid 😉

Squash spaghetti indeholder KUN: 17 kcal pr. 100 g.

Alm. kogt Spaghetti indeholder: 158 kcal pr. 100 g.

Squash spaghetti med kødsovs!

Til 4 personer:

Kødsovs:

  • 400 g hakket oksekød
  • 2-3 gode pølser (f.eks. Hanegal – kan og så undlades)
  • 2 stk porrer
  • 1 stk løg
  • Rapsolie
  • 1/4 spidskål
  • 3 gulerødder
  • 6-8 stk friske økologiske tomater
  • 1 stk revet økologisk æble
  • Salt
  • Peber
  • Oregano
  • 1 stk grøntsagsbouillon

Squash Spaghetti

  • 2 Squash
  • Salt
  • Kogende vand

Fremgangsmåde:

  1. Vask og rens alle grøntsagerne.
  2. Snit porre, løg, gulerødder og kål fint.
  3. Varm gryden op med olie – tilsæt løg, porrer, oksekød og pølser og svits det af.
  4. Skære tomaterne i kvarte og tilsæt tomaterne, kål, revet æble og gulerødderne når kødet er brunet af.
  5. Tilsæt krydderierne og bouillonterningen og lad nu kødsovsen stå og simre – jo længere tid, jo bedre.
  6. Når du synes kødsovsen er ved at være der – så kører du squashene igennem en spiralizer.
  7. Put squash spaghettierne over i en skål, drys salt over og hæld kogenden vand over dem.
  8. Lad dem nu stå og trække i 5 min. tid. Der skal stadig være bid i dem.
  9. Servere squash spaghettierne sammen med kødsovsen – når det er færdig.

Velbekomme!

Squash spaghetti med kødsovs!

Husk at i kan finde alle mine opskrifter samlet på min app – Her får i alle mine opskrifter samlet et sted, uden en masse reklamer. Min app indeholder lidt over 200 opskrifter. Den koster KUN 49 kr. og det er et engangsbeløb. Tryk på billedet nedenunder – og kom direkte ind til app’en!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 41 med indkøbsliste!