Cookies - glutenfri og fri for raffineret sukker!

Grøn tærte med ærter og edamamme og kålsalat!

Grøn tærte med ærter og edamamme og kålsalat!

Den anden dag holde jeg min 30 års fødselsdag – Mads og jeg var blevet enige om at vi selv skulle lave maden. Så i fredag kl 16, gik jeg i køkkenet og lavede 4 forkellige salat og tærter – Mads ordnede kødet.

De salater og tærterne jeg lavede – var nogen opskrifter jeg fandt ved søde Julie Bruuns Blog. Hun laver de lækreste opskrifter. Kender i Julie’s madunivers? Hvis ikke, så kig lige forbi hendes blog – hun laver det lækreste mad!

Udover disse 2 opskrifter jeg deler her, så lavede jeg også hendes Kartoffelsalat og Græsk pastasalat!

Da kl var 22  – kunne jeg endelig sætte mig ned og slappe lidt af.

Jeg har fået lov til at dele et par af Julie’s opskrifter her på min blog – så har valgt at dele opskriften på tærten og en virkelig lækker og farverig kålsalat.

Da det skulle gå være lidt nemt for mig i fredags, valgte jeg at købe færdigelavet tærtebunde til tærterne – men vil dele opskriften på tærtebund her også!

Alt det mad vi fik lavet, blev rost til skyerne af mine gæster, så det var alt det værd!

Opskriften på Tærten!

Til 4 personer

Bund:

  • 200 g grahamsmel
  • 100 g hvedemel
  • 1 dl vand
  • 1 tsk. salt
  • knap 1 dl olie

Fyld:

  • 50 g ærter (fra frost, optøet)
  • 50 g edamammebønner (fra frost, optøet)
  • 10 g frisk dild (1 lille håndfuld)
  • 100 g flødeost med krydderurter
  • 100 g cremefraiche
  • 4 æg
  • 1/2 tsk. salt
  • 4 forårsløg (jeg lavede den uden forårsløg).

Fremgangsmåde:

  1. Start med at lave bunden, ved at blande ingredienserne i en skål og ælte det sammen, pres dejen ned i en tærteform (jeg brugte ikke bagepapir og smurte heller ikke formen, der er nemlig ret meget olie i dejen, så den slap så fint)
  2. Bag bunden i ovnen i 10 minutters tid (200 grader) imens du laver fyldet
  3. I en blender, minihakker eller food processor kommer du ærter, edamammebønner, dild, flødeost, creme fraiche, æg og lidt salt – kør rundt om kom det oven på tærtebunden
  4. Skær forårsløg i mindre stykker og drys dem over tærten
  5. Bag den yderligt 25 minutter i ovnen.
  6. Derefter er den klar til servering, og den er bare så lækker!

Opskriften på kålsalat!

  • 100 g grønkål
  • 150 g rødkål ( Jeg brugt rød spidskål)
  • 100 g rødbede (jeg brugte en enkelt)
  • 100 g gulerødder (2 mellemstore)
  • 1 appelsin
  • 3 spsk. olie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. honning
  • lidt salt og peber
  • evt. 1/2 granatæble
  • evt. feta og soyamandler

Fremgangsmåde:

  1. Rengør grøntsagerne og snit først kålen fint
  2. Skær rødbeder og gulerødder i så tynde skiver som muligt
  3. Skær appelsinen i små stykker (brug gerne alt saften herfra til salaten)
  4. Bland olie, citronsaft, honning, salt og peber sammen i en skål og vend salaten rundt her i (masser gerne grønkål godt rundt i olien)
  5. Hvis du ønsker, top med granatæbler og feta

Velbekomme!

…Og tusind tak til Julie for nogen virkelig lækre opskrifter!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cookies - glutenfri og fri for raffineret sukker!