Lækker Sommersalat!

Spinat vafler med farverig salat og oksekød!

spinat-vafler

spinatvafler1

I dag stod aftensmaden på lækre spinat vafler med en lækker farverig salat og oksekød. Hold nu op det var lækkert.

Selv min mand, som ikke er til grøntsager spiste en masse. Edamame bønnerne er især blevet et hit her hjemme. De er og så virkelig lækre, hvis de lige bliver bagt i ovnen med lidt olie og salt.

Retten her er fyldt med en masse proteiner fra vaflerne, bønnerne og kødet – derudover er de rimelig lowcarb. Vaflerne er gluten- og mælkefri. Så hvis du har cøliaki- eller laktose-intoleranse eller mælkeallergi, så kan du spise dem her uden at blive syg.

Er det nogen du skal prøve?

spinatvafler

4 personer:

Vaflerne:

  • 4 æg
  • 1 dl mandelmælk, kokosmælk eller rismælk
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 2 dl fuldkornsrismel
  • 1 dl havregryn
  • 2 tsk loppefrøskaller (kan undlades).
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde:

  1. Put alle ingredienserne i en blender.
  2. Blend dejen til en ensartet masse.
  3. Varm vaffeljernet op.
  4. Bag nu 4 plader vafler.

salater1

Salaten: 

  • ½ stk rød spidskål
  • 4 gulerødder
  • 1 æble
  • 10 cherry tomater
  • 150 g edamamebønner

Dressingen: 

  • Saften fra 1 appelsin
  • 1 tsk peanutbutter

Fremgangsmåde: 

  1. Bag de frosne edamammebønner i ovnen med lidt olie og salt i 10-12 min ved 200 grader.
  2. Imens kan du skrælle gulerødderne og køre dem igennem en ’spiraler’. Hvis du ikke har sådan en så riv dem.
  3. Vask det røde spidskål og hak det fint.
  4. Skær æblet i små stykker og halvere tomaterne.
  5. Vend nu det hele sammen.
  6. Rør dressingen sammen, og hæld den ud over.
  7. Drys nu de bagte edamamebønner over salaten.
  8. Salaten er nu klar.

Kødet:

  • 400 g hakket oksekød 4-7%
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk Rapsolie
  • 1 ½ tsk salt
  • 1 ½ tsk peber
  • 1 spsk tørret oregano

Fremgangsmåde:

  1. Hak løg og hvidløg.
  2. Varm en gryde op med olien i.
  3. Svits nu løg og hvidløg af.
  4. Tilsæt kødet og brun det af.
  5. Tilsæt krydderierne og lad det nu bare stå og passe sig selv i 10 min. tid.

Anret nu vaflerne med salat og kød, og servere det hele lidt lunt.

-Velbekomme-

spiatvafler

De smukke tallerkener er fra Kähler.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker Sommersalat!